Artikler
Inuaraq som AkademimerkonomAdministrationschef i Suliplus HR Consult, Inuaraq Gedionsen, 25, er nu udlært som Akademimerkonom i Økonomi- og Ressourcestyring efter to års skolegang på Niuernermik Ilinniarfik på NI-2 linjen. |
| Read more... |
Humor og leg på arbejdspladsen?Arbejdspladsen er et sted, hvor man bliver betalt for at lave det, man skal. Derfor har nogle arbejdspladser tendens til at bære et alvorligt præg, og de ansatte tager deres arbejde meget seriøst – og sådan skal det jo være – eller? |
| Read more... |
| Facebook-politik i Grønland? |
|
|
|
Facebook-politik på arbejdspladserne i Grønland?
Risiko for dyre regninger, virus på computere og mindre produktivitet på arbejdspladsenDen første, vi finder frem til, er IT-Sikkerhedschef i Grønlands Selvstyre, Kim Christiansen Bachmann. Han siger, at det generelt er forbudt for alle i Selvstyret at være inde på Facebook i arbejdstiderne, uanset om man er ansat eller folkevalgt. - Det er dels for at mindske risikoen for virus på Selvstyrets computere, dels for at spare på internetforbruget, da det er dyrt, og vi vurderer , at det gør medarbejderne mindre produktive at beskæftige sig med Facebook i arbejdstiden, siger Kim Christiansen Bachmann. Forbudt at bruge Facebook på arbejdspladsen – næsten daVi bevæger os videre til en anden arbejdsplads – Brugsen. Vi taler både med Brugsen Nuuk, som siger, at Facebook er helt udelukket i arbejdstiden, da det er for dyrt i længden - og det samme siger Brugsen i Qaqortoq, så de har deres helt klare regler om brug af Facebook på arbejdspladsen. Vi ringer til Politistationen i Nuuk, som siger, at Facebook kun er til privat forbrug, og at det derfor ikke er tilladt at bruge på Politistationen. - Og dog… Det kan man godt, hvis man gør det, mens andre ikke ser det, siger en grinende politimand, som vi kommer i kontakt med. Han siger videre, at ikke alle har adgang til internettet på Politistationen, og at de derfor ikke har helt klare regler for Facebook i arbejdstiden. Strenge regler for brug af Facebook i arbejdstiderne er vigtigeVi ringer til Air Greenlands hovedkontor i Nuuk og spørger dem om det samme spørgsmål: ”Har I en Facebook-politik?”, og får at vide, at det er helt udelukket at komme ind på Facebook i Air Greenland, så der kører en stærk og fast Facebook-politik hos dem. Da vi kontakter GrønlandsBanken siger de, at de ikke har en fast politik vedr. Facebook, og at det ikke er forbudt at ”Facebooke”, mens man er på arbejde. Hos Nukissiorfiit, som vi også kontakter, taler vi med Informationschef Louise Johansson, som siger, at Facebook kun er tilladt, hvis det bruges i pauserne, og når det ikke er til gene for andre medarbejdere og deres arbejde. Til sidst har vi sat os til at spørge Lona Lynge, som er cand.mag. i Sprog, Litteratur og Medier fra 2006 vedr. Facebook og Facebook-politik i Grønland: Det kan være nødvendigt at have Facebook-politik i GrønlandLona Lynge, som er cand.mag. i Sprog, Litteratur og Medier fra Grønlands Universitet, har bl.a. skrevet en speciale vedr. nye samværs- og kommunikationsformer – heriblandt kommunikation via chat og kontakt mellem mennesker på internettet. Grønland er med på Facebook-bølgenDet er tydeligt, at Facebook-trenden også er nået til Grønland. Også nogle af arbejdspladserne må nu forholde sig til, om Facebook er godt eller dårligt for deres arbejde, og om det kan gavne eller skade deres arbejdsplads, fx når det gælder økonomi. Det er også tydeligt, at meningerne er delte: Der er dem, der synes, at Facebook kun er spild af tid og penge på arbejdsstedet, og nogle der synes, at Facebook godt kan bruges som underholdningsmoment i pauserne – mens nogle har et mere ”nært” forhold til Facebook således, at det er tilladt at bruge i arbejdstiderne – naturligvis med grænser. |
| Last Updated on Monday, 10 May 2010 19:17 |



Facebook er i dag blevet et meget vigtigt netværkssted i nutidens elektroniske verden, og det er derfor blevet nødvendigt for mange arbejdspladser at etablere klare regler for brug af Facebook i arbejdstiderne. Men hvordan står det til her i Grønland?